BSV-talent indkaldt til VM

Landstræner Ulrik Wilbek har indkaldt Bjerringbro-Silkeborgs Rasmus Lauge til VM-truppen

I søndagens kamp mod Rumænien fik det danske håndboldlandsholds playmaker Thomas Mogensen et vrid i knæet, og det baner nu vejen for VM-debut til Bjerringbro-Silkeborgs 19-årige Rasmus Lauge.

For selvom Thomas Mogensens skade umiddelbart ikke vurderes til at være alvorlig, har landstræner Ulrik Wilbek indkaldt det østjyske stortalent som gardering i bagkæden.

Dermed kan Rasmus Lauge få VM-debut og sin femte landskamp i alt, når Danmark mandag aften møder Serbien.