BSV taber ligapremiere

Tabte de sidste 30 minutter med hele ti mål

01:58

1 af 2

Bjerringbro-Silkeborg førte ved pausen, men tabte med hele 16-25 i ligapremieren mod KIF Kolding København.

De forsvarende mestre vandt uden de store problemer 25-16 over midtjyderne, der har forstærket sig med stregprofilen Michael V. Knudsen før denne sæson.

Det begyndte ellers meget godt for Knudsen og BSV, der førte 9-8 ved pausen, men i kampens sidste halve time gik det helt galt for Peter Bredsdorff-Larsens mandskab. De sidste 30 minutter endte 17-7 til KIF.

Selv om der var tale om en ligapremiere, så er BSV hårdt plaget af skader. Michael V. Knudsen måtte spares i store dele af opgøret på grund af problemer med baglåret.

I indslaget øverst kan du møde Bettina Hansen, som i dag tog turen fra Flensborg til Silkeborg - netop for at følge BSVs nye stjernespiller, Michael V. Knudsen.