Bryst-undersøgelse virker ikke
Kvinder er blevet tudet ørerne fulde om, at de skal undersøge deres bryster for kræft. Men det er i mange tilfælde for sent.
24. jul 2008, kl. 14:32
Mere end 30 dage gammel
Undersøg lige dig selv, når du er i bad.
Den besked har mange kvinder fået med hensyn til at tjekke brysterne for kræftknuder.
Men har man allerede mærket en knude i brystet, så er det i mange tilfælde for sent.
Det oplyser P4 Østjylland.
- Kræftknuder i brysterne skal helst findes på et tidligere tidspunkt end dér, hvor de når en størrelse, som man kan mærke med fingrene - som jo er dét, man gør ved en selvundersøgelse, siger kirurg og leder af Mammaklinikken i Århus Joan Ravnsbæk.