Bryan Ferry gæster Aarhus

Legendariske Bryan Ferry giver sammen med sit band koncert i Aarhus 21. maj

Der venter publikum et genhør med klassikere som Slave to Love, Let's Stick Together og Avalon, når Bryan Ferry gæster Danmark til maj.

Bryan Ferry udgav i efteråret solopladen Olympia, men har i de seneste år turneret verden rundt med Roxy Music, gruppen Ferry var frontmand for indtil midt i firserne, og som han fandt sammen med i begyndelsen af det nye årtusinde.

Koncerterne i Danmark bliver et tilbageblik over næsten fyrre års karriere, hvor der bliver plads til både nye sange og klassikere fra de seneste fire årtier.

Bryan Ferry spiller lørdag den 21. maj kl. 20 i Musikhuset Aarhus og søndag den 22. maj kl. 20 i Falkoner, København

Forsalget starter mandag 7. februar kl. 10

Bryan Ferry er født i England i 1945 og har siden begyndelsen af 1970’erne været en af de centrale figurer på den britiske musikscene.

Først i et parløb med Brian Eno i Roxy Music og siden som soloartist og frontmand i Roxy Music.