Brun mands byrde
Satirisk bestseller er blevet til stykke på Aarhus Teater
Sidste år bragede forfatteren og skuespilleren Hassan Preisler igennem med sin satiriske bog Brun mands byrde. Nu er bogen blevet til et stykke på Aarhus Teater, med Hassan Preisler alene på scenen i rollen som sig selv.
- De her er jo forestillingen om Hassan, skrevet af Hassan, spillet af Hassan - og også afviklet af Hassan, baseret på en bog om Hassan skrevet af Hassan, siger Hassan Preisler til TV 2 | ØSTJYLLAND.
En humoristisk vrangforestilling om Hassan Presilers egen absurde jagt på at blive elsket, anderkendt og beundret som premieperker i Danmark.
Hassan Preislers mor er fra Lyngby og hans far fra Lahoor i Parkistan. Alligevel har etniciteten fyldt meget i hans liv.
- Jeg har brugt rigtig meget af mit liv på at hænge al min smerte op på etnicitetskrogen. Jeg har ligesom sagt, at grunden til at jeg har det svært i livet, det er, fordi jeg er farvet, siger han.
Brun mands byrde er et stykke om et menneskes jagt på at finde sig selv - i stedet for konstant at halse efter andres anderkendelse.
- Vi bokser hele tiden med forestillingen om dem og os, men når det kommer til stykket, så er vi fuldstændig ens, siger Hassan Preisler.
Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.