Brugerne af tv2oj.dk er til Big Fat Snake

Big Fat Snake er det band, flest af hjemmesidens brugere helst vil opleve, hvis de var på festival i Skanderborg.

Århusianske Big Fat Snake er i høj kurs blandt brugerne af tv2oj.dk.

I en afstemning her på hjemmesiden har vi spurgt brugerne, hvilket band de helst ville opleve live, hvis de var på Skanderborg Festival.

En fjerdedel - 25 procent - foretrækker Big Fat Snake, som dermed er en smule mere populær end Gnags, som får 24 procent af stemmerne.

22 procent foretrækker Eric Clapton, mens 18 procent helst vil se Lenny Kravitz på scenen.

Kun 11 procent vil helst se Michael Learns To Rock.

Læs mere om Skanderborg Festivalen på tv2oj.dk's festival-tema.