Brandoffer også ramt af tyveri
Ødelagt inventar, ingen indboforsikring og så er alle DVD-film også blevet stjålet. Hejdi Eis er blevet ramt hårdt af branden i Viby.
Lejligheden er totaltskadet, seng, sofa og reol ødelagte, og indboforsikringen er ikke-eksisterende.
Ikke noget at sige til hvis 21-årige Hejdi Eis er træt af branden, der den 30. april betød, at 20 lejligheder på Kjærslund i Viby blev vandskadet.
Og oven i bekymringerne over de mange genstande, som hun ikke har forsikret, er hun også blevet ramt af tyveri.
- Efter jeg pakkede en taske med småting, er alle mine DVD-film blevet stjålet fra lejligheden, fortæller hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Forretningsfører i Viby Andelsboligforening, John Jensen, har ikke hørt om andre beboere, der har har været udsat for tyveri i forbindelse med branden.
Læs også: Tre" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=13920">Tre var ikke forsikrede