Brandbil væltet ved Lystrup
Et to-mands udrykningskøretøj fra Århus Brandvæsen væltede lige over middag under udrykning til Lystrup.
28. jul 2008, kl. 15:00
Mere end 30 dage gammel
En udrykning til en markbrand endte dramatisk, da et to-personers køretøj fra Århus Brandvæsen kolliderede med en lastbil og væltede.
- De to er kommet en tur på skadestuen med knubs, men så vidt vi ved, er det ikke alvorligt. Lastbilchaufføren er naturligvis rystet, siger indsatsleder fra Århus Brandvæsen Allan Hjort til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Århus Brandvæsen var kaldt ud til en markbrand. Uheldet skete i t-krydset for enden af Sønderskovvej i den nordlige ende af Lystrup.