Brand: Røgfaren drevet over

Nedlagt fabriksbygning brændt ned til grunden

Konfektionsfabrikken G. Falbe-Hansen brændte ned til grunden.

Politiet måtte sent lørdag aften måtte køre rundt med højttalervogne og advarer beboere om at holde sig inden døre på grund af røgudviklingen.

- Først på natten til søndag kunne der så foretages sireneafvarsling, fortæller vicepolitikommissær Jesper Drejer fra Østjyllands Politi.

Der var ganske vist stadig kraftig brand på stedet på Mariagervej, men røgen steg direkte til vejrs og skønnedes ikke længere at være til fare for beboerne i området.

De nedbrændte bygninger udgjorde konfektionsfabrikken G. Falbe-Hansen, der gik konkurs for to år siden.

Nabo til tankstation
Brandvæsenet koncentrerede indsatsen om at redde de nærliggende bygninger - ikke mindst den nærmeste nabo, en OK-tankstation med tusindvis af liter benzin i underjordiske lagertanke.

Storbranden kunne ses over hele Randers og samlede efterhånden hundredvis af tilskuere på Mariagervej.

Årsagen til branden, som politiet skønner kan vare ved helt til mandag, kendes endnu ikke.

Læs: Storbrand på fabrik i Randers

Læs: Brand i Randers: Bliv indendøre!

Branden opstod i en bygning på Mariagervej 140:

Vis stort kort

Har du billeder af branden?

Send dem til redaktion@tv2oj.dk