Brand på gartneri

Tirsdag morgen opstod der brand i Gartneriet Rosa i Lading

Foto: Colourbox

Omkring klokken 8.15 tirsdag morgen fik Favrskov Brandvæsen en melding om en brand ved gartneriet Rosa ved Lading.

Her var der gået ild et såkaldt plantebord i et drivhus.

- Der var stadig flammer, da vi kom derud. Det var ikke en stor brand, men da plantebordet var lavet af plastik, udviklede det en del røg, siger Tinna Lynge Jensen, der er indsatsleder hos Favrskov Brandvæsen.

Hun fortæller, at brandvæsnet hurtigt fik bekæmpet ilden, og at det derefter handlede om at få ventileret drivhuset, så alt røgen kunne komme ud.

Ingen personer kom ifølge Favrskov Brandvæsen til skade.

Det er endnu uvist præcist hvorfor, at branden opstod.