Brand: Offer ikke identificeret

Håber på svar i næste uge

00:35

1 af 2

Det har vist sig at tage længere tid end forventet at identificere den person, der i onsdags døde i en gårdbrand vest for Randers.

Østjyllands Politi annoncerede tidligere, at obduktionen af den indebrændte person ville finde sted i går, fredag. Derefter ville politiet offentliggøre identiteten af den døde.

Politiet har dog endnu ikke fået identificeret den afdøde person med 100 procents sikkerhed. Derfor bliver identiteten formentlig først fastslået i begyndelsen af næste uge.

SE OGSÅ: Stuehus udbrændt

- Obduktionen er desværre ikke tilendebragt, ligesom identifikation på afdøde ikke er endelig fastlagt. Østjyllands Politi kan derfor på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere i sagen, oplyser politikommissær Thomas Hinge i en meddelelse fra politiet.

Selv om branden i stuehuset på Grovebakkevej ved Fussingø brød ud torsdag, blev den afdøde person først fundet i huset dagen efter.

Samme dage oplyste politiet, at ejeren af huset endnu ikke var fundet. Det drejer sig om en 54-årig mand.