Brand i ældrebolig

Ældre kvinde måtte genhuses, efter at en ild opstod i hendes stue

Foto: Google Maps

Tirsdag aften opstod der brand i en ældrebolig i Sorring.

Alarmen gik klokken 20.22 om, at der var opstået ild i kvindens bolig:

- Der er opstået ild i hendes stue, men det er uvist hvordan, siger René Larsen, der er vagthavende ved Silkeborg Brand og Redning, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Kvinden var den eneste, der befandt sig i boligen - hun blev reddet ud:

- Hendes naboer har fået hende ud, og hun er ikke kommet noget til, lyder det fra René Larsen.

Til gengæld er der skader på huset:

- De er så omfattende, at hun har skullet genhuses, forklarer han.

Branden er nu slukket.