Brabrand tabte klart

Holdet fra det vestlige Århus kunne som ventet intet stille op mod rækkens suveræne

Der var som ventet ikke meget Brabrand kunne stille op over for suveræne Lyngby i herrernes næstbedste fodboldrække lørdag eftermiddag.

Gæsterne fra Nordsjælland vandt klart 3-0, og Brabrand ligger dermed stadig på en delt sidsteplads i rækken.

Kampen var kun 12 minutter gammel, da Morten Juul Hansen bragte Lyngby foran 1-0. Efter lidt over en halv times spil gjorde Anders Jochumsen det til 2-0, og 10 minutter inde i 2. halvleg lukkede og slukkede Tobias Pilegaard Mikkelsen et hvert håb for Brabrand med sin scoring til 3-0, som blev kampens resultat.