Borgere samlet for at redde busrute: - Det er min livsnerve

Region Midtjylland kan ikke blive enige med tre østjyske kommuner om, hvem der skal betale for busrute 112, der går fra Silkeborg til Aarhus og retur.

05:24

VIDEO: TV2 ØSTJYLLAND besøgte borgermødet i Galten, hvor kommunalpolitikere og regionalpolitikere diskuterede løsninger med borgerne.

Hundredvis af borgere var mandag aften mødt op til borgermøde i Galten for at forsøge at redde busrute 112.

Busruten, der forbinder Silkeborg, Skanderborg og Aarhus, risikerer nemlig at blive lukket, hvis ikke Region Midtjylland og de tre kommuner kan blive enige om, hvem der skal betale for at holde buslinjen kørende.

Læs også Busrute truet: Hverken kommuner eller regionen vil betale

- Vi mener ikke, det her er vores opgave. Det her er busruter, der kører på tværs af mange kommuner, og det er faktisk en regional opgave, siger Steen Vindum (V), der er borgmester i Silkeborg Kommune.

Den er livsnerven i mit liv. Jeg har ikke bil, og jeg tager den på arbejde i Aarhus. Mine børn tager den i skole og til fritidsinteresser.

Lykke Dahlén, daglig passager på busrute 112

Og det har også indtil nu været en regional opgave at stå for finansieringen af bustransport, men fordi regionen skal spare 60 millioner kroner på kollektiv trafik, så vil de nu lukke ruten, medmindre kommunerne selv finansierer den.

- Kassen er simpelthen tom i forhold til de penge, vi før har kunne afsætte til kollektiv transport. Vi er rigtig kede af det, det er ikke noget, vi gør med glæde, men kommunerne har faktisk også en forpligtelse til at transportere borgere, siger Hanne Roed (Rad.V.), der er første næstformand i Region Midtjylland.

Busrute 112 går gennem tre kommuner.

Frustrationen er tydelig at spore blandt de fremmødte borgere. For dem er bussen nemlig ikke bare en bus – den er forbindelsen til deres liv og deres hverdag.

- Den er livsnerven i mit liv. Jeg har ikke bil, og jeg tager den på arbejde i Aarhus. Mine børn tager den til skole og fritidsinteresser, fritidsjob i primært Aarhus, men også til Silkeborg på den lange bane, siger Lykke Dahlén, der bor i Sorring og bruger bus 112 dagligt.

Kan skade byen på lang sigt

Det er ikke kun på kort sigt, at hun ser problemerne. Hun frygter, at byer som Sorring vil falde fra hinanden, hvis busrute 112 ikke længere er en mulig transportvej til og fra småbyerne mellem de tre kommuner.

Og det er selvom hun købte sig en bil.

Regionalpolitikeren kan ikke blive enig med borgmesteren om, hvis ansvar det er at betale rute 112.

- Man skal alligevel køre sine børn rundt til alt. Det kan man ikke, så vi vil sætte os ned og holde et familieråd og finde ud af, om vi overhovedet skal blive her. Jeg kan jo heller ikke blive gammel ude i Sorring, når jeg på den lange bane ikke kan komme nogen steder hen, når jeg ikke kan køre bil mere, siger Lykke Dahlén til TV2 ØSTJYLLAND.

Men helt så sort ser første næstformanden fra regionen dog ikke på det.

Den offentlige transport mellem Silkeborg og Aarhus bliver måske svækket i fremtiden.

-Det er jo ikke sådan, at busruterne mellem Silkeborg og Aarhus eller andre transportmidler er helt væk. Der er stadigvæk masser af buslinjer tilbage, og der er også stadigvæk en togforbindelse, siger Hanne Roed (B) til TV2 ØSTJYLLAND.

Silkeborgs borgmester er fortsat uforstående på, hvorfor regionen vil lade kommunerne om regningen, når der er tale om en rute, der krydser tre kommuner.

01:26

Kim Christiansen (O) og Jens Joel (A) synes begge, at situationen er ærgerlig for borgerne.

Luk video

- Vi skal nu sammen med nogle andre kommuner se på, hvad vi kan gøre her. Jeg har 64 borgere, som pendler fra Silkeborg og ind i Skanderborg og formentlig også videre, og det tænker jeg egentlig burde være en regional forpligtelse, men de 64 borgere skal også mærke, at vi også tænker på dem, siger Steen Vindum (V) til TV2 ØSTJYLLAND.

Men selvom ruten går gennem både Silkeborg, Skanderborg og Aarhus, så mener regionen ikke, at busserne udelukkende bliver brugt til det formål at fragte borgere mellem kommuner.

Læs også Samtalegrupper på skoler er en succes: - Jeg føler jeg kan sige alt

- Det er rigtigt, at det er vores forpligtelse at drive busser over kommunegrænser, det er vores. Men det, vi kan se på en hel del busruter, er, at de rent faktisk fungerer som bybusser, hvor de store byer er. Og så er det delvist en kommunal opgave, siger Hanne Roed.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har desværre ikke haft tid til at medvirke til et interview på kamera.