Boom i priserne på sommerhuse

Østjyske sommerhuse er blandt landets dyreste. På bare to år er priserne steget med op til 63 procent.

Østjyske sommerhusejere har udsigt til at tjene en pæn portion penge, den dag de sælger deres ejendom.

I løbet af de seneste to år er priserne steget markant i hele i amtet. Stigningen er dog størst i Århus-området, hvor sommerhusene i gennemsnit er blevet 63 procent mere værd.

Årsagen til prisstigningerne i Århus skyldes blandt andet, at køberne håber, at sommerhusene på et tidspunkt må bruges som helårsboliger. Hvis det sker, vil sommerhusenes værdi nærmest eksplodere.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om de stigende sommerhuspriser i dagens udsendelser.