Bog om masse-morder hitter
Mange vil have fingre i den aarhusianske massemorder
Bogen "Den aarhusianske massemorder" går som varmt brød.
Efter 14 dage på hylderne må udgiveren allerede melde første oplag af bogen på 1.000 eksemplarer udsolgt.
Næste oplag ventes først i midten af januar, oplyser Henrik Fode fra Aarhus Byhistoriske Fond, der har udgivet bogen.
- Salget er gået forbløffende hurtigt. I går ringede en boghandler og ville have 100 eksemplarer, men det kunne vi simpelt hen ikke levere. På nuværende tidspunkt har jeg kun en lille kasse med 20 eksemplarer tilbage, siger Henrik Fode til JP Aarhus.
Han understreger dog samtidig, at der kan være eksemplarer at finde ude i de forskellige boghandlere.
"Den aarhusianske massemorder" er en skildring af malersvenden Kaj Henning Bothildsen Nielsen, som under Anden Verdenskrig gik ind i den tyske terrororganisation Petergruppen.
TV 2 | ØSTJYLLAND bragte 1. december et tv-indslag om bogen om Kaj Henning Bothildsen Nielsen. Du kan se tv-indslaget øverst på denne side.