Blotter løs i Hørning

Politiet jagter en mand, som to gange indenfor de seneste par uger har blottet sig for piger i Hørning.

Den cirka 30-årige mand har begge gange parkeret sin bil i buslommen på Århusvej ved Volden i Hørning og derfra blottet sig.

Der er intet konkret signalement af manden, men pigerne beskriver ham som cirka 30 år, kraftig og med kort hår.

Bilen som blotteren har været kørende i beskrives som koksgrå.

Begge overgreb skete cirka klokken 14 den 13. maj og 25. maj.

Politiet i Skanderborg vil gerne høre fra folk, der har oplysninger om bilen eller blotteren. Det kan ske på telefon 86 56 14 48