Bil eksploderet i Randers

Bombe placeret i bil, oplyser kilder

Bilen eksploderede på Vilh. Thomsens Plads nær banegården i Randers. Foto: Google Street View

En bil er angiveligt eksploderet i den vestlige del af Randers midtby julenat. Det skriver bt.dk.

- Det er endnu uvist, hvad årsagen er, men kilder oplyser over for avisen, at der er tale om en bilbombe, skriver avisen på sin hjemmeside.

Vagtchef Jan Abildtrup fra Østjyllands Politi oplyser til Ritzau, at politiet tidligere på aftenen har været til stede i byen, men han vil hverken be- eller afkræfte oplysningerne om en bilbombe.

- Vi lægger alle gode kræfter i, hvordan vi skal gribe den her sag an, og når vi selv har et bedre overblik over det, så melder vi det ud i en pressemeddelelse, siger vagtchefen til Ritzau.

Ifølge B.T. skulle eksplosionen være sket ved Vilh. Thomsens Plads i Randers.

Læs: bilbombe var drabsforsøg