Besøgsrekord i Randers Regnskov
Frostgrader udenfor er tilsyneladende noget, der lokker publikum indenfor i Randers Regnskov, der satte ny besøgsrekord i december.
9. jan 2009, kl. 07:47
Mere end 30 dage gammel
Randers Regnskov sluttede 2008 med en besøgsrekord.
30. december kunne det randrusianske trope-zoo konstatere, at stedet i december måned havde haft det højeste besøgstal nogensinde i sin 12-årige historie.
Samlet set overgik 2008 dog ikke forventningerne. I alt var der godt 1.000 færre besøgende end de 300.000, som Randers Regnskov havde budgetteret med sidste år.