Beboer kan være brændt inde

Politi savner ejeren til brændt gård i Over Fussing

Onsdag formiddag nedbrændte stuehuset på en gård på Grovebakkevej i Over Fussing vest for Randers.

Østjyllands Politi frygter nu, at gårdens beboer - og ejer - kan ligge død i ruinerne. 

Se OGSÅ: Stuehus nedbrændt

- Vi mangler ejeren af stedet. En 54-årig mand, oplyser politiassistent Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Vi har undersøgt, hvor han kunne være. Vi har talt med familie og venner, men uden held.

Politi og teknikere er torsdag formiddag i gang med at gennemsøge den nedbrændte længe.

Branden blev anmeldt klokken 12.23 onsdag.