Barnevogn i flammer

Landevejsridder mistede sin tro følgesvend i en brand. Manden havde tidligere på dagen generet tilfældige forbipasserende i Silkeborg.

En 39-årig vagabond mistede torsdag aften sin barnevogn under en brand i Østergadepassagen i Silkeborg.

Ifølge politiet havde manden tidligere på dagen gjort sig uheldigt bemærket, da han ved middagstid var ubehøvlet overfor handlende og forbipasserende på Torvet i Silkeborg.

Politiet blev tilkaldt og jagede den 39-årige vagabond og hans to hunde væk. Det oplyser den silkeborgensiske radiostation Radio 1.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.