Bankrøvere fik fem år

En af bankrøverne risikerer en endnu længere straf. Han skal i retten igen for drab på politihund

Tre litauiske mænd blev torsdag i Vestre Landsret idømt hver fem års fængsel for et særdeles groft bankrøveri mod Nordea på Randersvej i Aarhus i august forrige år.

En af røverne risikerer en længere straf, når landsretten i en ny nævningesag behandler den del af sagen, der blandt andet handler om drabet på politihunden Kayo.

Med landsrettens dom fredag fik to af mændene stadfæstet deres dom fra Retten i Århus. Den tredje fik seks år i byretten, fordi han blev dømt for at true en politimand og for drabet på Kayo.

Om dette forhold fortsat skal give et år ekstra, har landsretten endnu ikke taget stilling til. Det er udskilt til behandling i endnu en ankesag. Derfor skal Denis Jemeljanov for retten en gang til.

De tre litauere har i landsretten fastholdt, at de ikke medbragte ægte pistoler under røveriet, men kun legetøjspistoler.

Landsretten har imidlertid fundet alle tre skyldige i væbnet røveri og stadfæstet byrettens afgørelse af, at de anvendte skarpladte pistoler, og at der derfor var tale om et groft røveri.

Røverne slap efter det væbnede røveri af sted med et udbytte på cirka 250.000 kroner. Det var under flugten fra banken med politiet i hælene, at den ene skød den ene politihunden.