Bankrøvere bag flere tyverier
Bankrøvere mistænkes for at stå bag flere tyverier
13. jan 2012, kl. 09:36
Mere end 30 dage gammel
Fire mænd, der sigtes for røveri mod Danske Bank i Aarhus i aftes kort før lukketid, mistænkes også for tyveri af designermøbler.
Mændene, der blev anholdt efter røveriet i Tordenskjoldsgade, har måske også andre forbrydelser på samvittigheden, oplyser Østjyllands Politi.
Mændene fremstilles i dag i grundlovsforhør, hvor de vil blive sigtet ikke blot for røveri, men også for et større antal indbrud i Jylland og på Fyn i 2011 og 2012, hvor de især er gåetefter designermøbler.
De fire mænd er mellem 19 og 24 år og kommer alle fra Østjylland.