Bank advarer mod børskrak
Jyske Bank: Robotter i aktiehandel udgør en risiko
Computere styrer en stadig større del af handlen med aktier i Danmark. Det gør det sværere at vurdere, hvad en aktie reelt koster og øger faren for børskrak.
40 procent af aktiehandlerne på Københavns Fondsbørs foretages i dag af avancerede, algoritme-styrede computere. Mange af dem er børs-robotter, ejet af store pensionsfonde eller udenlandske investeringsselskaber, som er programmeret til at reagere lynhurtigt på de mindste købs- og salgsbevægelser i aktiekurserne.
- De her computere prøver at lure, hvilken retning markedet går, og tjene penge på, hele dagen, ved at købe lidt og sælge lidt, fortæller aktiehandelschef i Jyske Bank, Morten Byrdahl til DR Østjylland.
- På den måde ligger de hele tiden og tjener ganske få øre eller kroner på en enkelt handel, men de har mange af dem.
Modsat børsmæglere, som handler aktier for kunder ud fra en vurdering af, hvad aktien er værd og hvordan den vil udvikle sig, er robotterne ikke interesseret i at købe og beholde aktier. De vil kun tjene på små prisforskelle på en hvilken som helst aktie.
Alt hvad de sælger på en dag, køber de tilbage samme dag. Deres tidshorisont er kun én dag.
- Vi kalder det "fake-liquidity" - dvs. noget likviditet, som reelt ikke er der, forklarer Morten Byrdahl til DR Østjylland.
Det gør det svært for mæglere og andre investorer at bedømme kursen på en aktie.
For lige så snart computere registrerer et køb eller et salg, reagerer de lynhurtigt ved at gøre det samme med det resultat, at aktien pludseligt falder eller stiger i værdi.
Hurtige computere, som lurer på hinanden, kan gå i selvsving og øger risikoen for et børskrak. Et eksempel så man sidste år på det amerikanske aktie-marked.
Her forsvandt 862 mia. dollar på 20 minutter, da en aktiehandel satte en kædereaktion i gang hos computerne.
- Det er vigtigt at forstå ved de her computere, at de bliver ved med at stå og sælge, fordi de kan se, at aktiviteten stiger i den her aktie. Så ser vi lige pludseligt den her voldsomme fald.
- Der er jo i princippet ikke noget stop på, hvornår de holder op med at påvirke hinanden, siger Morten Byrdahl til DR Østjylland.
På Fondsbørsen har man lavet et system, der bremser handlerne, hvis man registrerer noget, der ser faretruende ud.