Bandeopgør i Århus
Det var formentlig et bandeopgør der førte til at en bil blev ramt af flere skud tidligerte i dag midt på gaden i Århus.
4. aug 2008, kl. 21:45
Mere end 30 dage gammel
TV2 Østjylland talte mandag aften med en af de fem unge mænd, som tidligere på dagen blev anholdt efter en skudepisode mod en parkeret bil ved Jens Baggesens Vej 88 i Århus.
Han fortæller, at det er et internt opgør mellem to bander fra Trillegaarden, der var årsag til skudepisoden.
De fem mænd er i forvejen kendt af politiet. De blev anholdt og afhørt af politiet i eftermiddag, men blev senere løsladt.
Ifølge politiet har hverken afhøringen af de fem anholdte eller de to forurettede ført til oplysninger, der kan føre til en anholdelse af den mand, der skød mod bilen og stadig er på fri fod.