Ballade i Bispehaven

Institution i Bispehaven i Hasle ved Århus er hårdt ramt af hærværk. Lederen overvejer at flytte de små børn væk fra området.

Boligområdet Bispehaven i Hasle ved Århus er for tiden hårdt plaget af hærværk.

Specielt udsat er en institution på Bispehavevej. Her begyndte hærværket i foråret, men det er eskaleret i løbet af sommeren, hvor der har været omkring 15 tilfælde.

Typisk har der været tale om smadrede ruder og lignende.

Inger Vestergård er leder på institutionen på Bispehavevej, og hun er ikke kun træt af den megen ødelæggelse, men også bekymret for institutionens børn.

Så bekymret, at hun overvejer at flytte dem væk fra et miljø, som hun ikke mener er godt for de mindste.

- Jeg har lige haft kontakt med en naboinstitution, og der har vi talt om, at vi måske kan låne en stue i deres institution, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere om den historie i aftenens nyhedsudsendelse klokken 19.30.