Bakken Bears vandt - igen, igen
Aabyhøj chanceløs i lokalopgør i Basket Ligaen
25. nov 2011, kl. 07:12
Mere end 30 dage gammel
Det er ikke altid sjovt at være lillebror.
I årevis har Aabyhøj været førsteudfordrer til titlen som Aarhus' bedste basketball-hold, men det har vist sig mere end svært at vippe sejrsvante Bakken Bears af pinden.
Heller ikke torsdag aften lykkedes det for Aabyhøjs basketballherrer at vinde lokalopgøret mod Bakken Bears.
Trods fordel af hjemmebane endte opgøret med et klart Aabyhøj-nederlag på 57-80.
Især gæsternes Chris Nielsen var i hopla. Den 26-årige Bakken Bears-spiller blev noteret for ikke færre end 31 point.
Trods nederlaget ligger Aabyhøj på en fjerdeplads i Basket Ligaen. Bakken Bears er nummer to.