Avis: Politi skrottede tip om drab

Politiet har i to år kendt navnet på en mulig mistænkt i sagen om den 14-årige Pernille Oldenborg Linds død

Pernille Oldenborg Lind døde i 2006. Hun blev 16 år.

Pernille Oldenborg Lind blev i 2006 blev fundet død i sit hjem i Galten.

Sagen har i to år været henlagt som et selvmord, men efterforskningen i sagen er netop genoptaget.

Allerede 5. maj 2009 modtog chefen for Østjyllands Politi, politidirektør Jørgen Illum ifølge dagbladet B.T. en mail med oplysninger om en i dag 23-årig mand fra lokalområdet.

Manden var tidligere - som kun 13-årig meget tæt på at kvæle en pige og i øvrigt allerede var kendt af politiet, idet han yderligere nogle år tidligere have taget livet af et føl ved at sikke en ridepisk op bag i føllet, så dets tarme blev sprængt.

Alligevel foretog politiet sig intet.

Den pige, der blev udsat for kvælningsforsøget, har beskrevet og bekræftet episoden i et brev til Pernille Oldenborgs forældre, og B.T. har talt med yderligere et vidne, der overværede det voldelige angreb.

B.T. har også talt med flere personer, der bekræfter, at drengen tog livet af et føl.

Sporadisk kontakt
Efter den 16-årige piges død, fandt hendes forældre nogle få elektroniske spor af sporadisk kontakt mellem den unge mand og Pernille Oldenborg Lind, men manden har afvist, at de kendte hinanden særligt godt.

En omfattende IT-teknisk undersøgelse af den dræbte piges computer og mobiltelefon, foretaget af norske eksperter, har imidlertid klarlagt, at de havde et meget tæt forhold og har udvekslet i hundredevis af chatbeskeder.

Østjyllands Politi ønsker ikke at kommentere sagen.

Kilde: Dagbladet B.T.