Autonome anholdt uden ballade
Politiet kunne her til formiddag stille og roligt anholde de unge, der natten til den 28. december besatte et hus i Århus.
Østjyllands Politi ryddede huset efter en anmeldelse fra husets ejer.
I går var det den internationale BZ-dag og det var en af grundene til at 24 unge natten før besatte ejendommen Sonnesgade 11 i Århus C.
- Det er en manifestation Vi har forgæves ansøgt om at få et ungdomshus i Århus, men vi har ikke kunne få et fast sted. Derfor gør vi det her, fortalte en af de unge, kort før politiet ryddede ejendommen.
Politiets aktion foregik stille og roligt uden ballade. Et par døre og vinduer blev slået ind, og så blev de unge båret ud. I følge vagthavende hos Østjyllands Politi, mangler der stadig tre unge, som har forskanset sig på taget.