Ask og Urd kan få comeback

Et par gamle kendinge spøger i kulissen

00:32 Luk video

Selvom de er pensioneret fra fragtruten mellem Aarhus-Kalundborg, så kan de to sagnomspundne færger, Ask og Urd, få et yderst overraskende comeback.
 
- Vi er positive og glade for situationen. Vi ligger lige nu i forhandlinger om færger, der skal indsættes på ruten, indtil vores egne kan sættes i havn. Ask og Urd er med i spillet, men nyere og hurtigere færger står øverst på vores ønskeliste, siger direktør for Clipper Group A/S, Per Gullestrup til TV2 | ØSTJYLLAND.
 
Aftalen er i hus
Det er kun småting, der mangler at komme på plads. En mundtlig aftale er allerede på plads, og Per Gullestrup ser frem til at kunne sætte sin underskrift på aftalen, så den første færge kan lægge fra kaj allerede den 16. september.

Sidst Ask og Urd sejlede på ruten mellem Aarhus og Kalundborg var tilbage i 1999.