Århus til kamp mod sociale bedragere

Socialrådmand Gert Bjerregaard (V) vil have en større kontrol med århusianere, der modtager sociale ydelser.

Socialrådmand i Århus Kommune Gert Bjerregaard (V) er klar til at skærpe kampen mod de ­sociale bedragere.

Ifølge Århus Stiftstidende fremlægger rådmanden om en måneds tid en handlingsplan for en stærkere kontrol med folk, der modtager ­sociale ydelser.

- Jeg tror, det kan svare sig for kommunen at sætte flere medarbejdere ind på at ­afsløre bedragerne. Der er mange penge at hente. Samtidig skal vi have afklaret, hvor tæt vi kan gå på folk i form af dyneløfteri, og ­måske skal vi bede Folke­tinget om enkelte lovændringer i den retning for, at vi lettere kan afsløre bedragerne, ­siger rådmanden til avisen.