Århus Stiftstidende mister læsere

Århus Stiftstidende har mistet næsten 15 procent af sine abonnenter i løbet af det seneste år. Også Jyllands-Posten har tilbagegang.

Både Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten har svært ved at holde på deres abonnenter.

Århus Stiftstidende har tabt 14,6 procent af abonnenterne i forhold til april sidste år, mens Jyllands-Posten har sagt farvel til 5,6 procent af abonnenterne.

Det viser de seneste tal fra Dansk Oplagskontrol.

I et forsøg på at holde på de trofaste abonnenter søsætter Jyllands-Posten i løbet af denne uge en kampagne, hvor abonnenterne kan vinde biler og hotelophold. Det oplyser Østjyllands Radio.