Århus-professor bliver Ridder af Dannebrog

Professor ved Århus Universitet, dr. med. Per Hove Thomsen, er udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Professor ved Århus Universitet, dr. med. Per Hove Thomsen, fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov tager nok det fine tøj frem den 19. januar. Den dag skal han nemlig i audiens hos dronning. Her vil han blive udnævnt til Ridder af Dannebrog.

For ti år siden modtog Per Hove Thomsen det første professorat inden for børne- og ungdomspsykiatri, og i dag medvirker han til, at 60 pct. af al forskning i børnepsykiatri foregår i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov.