Århus Politi skal betjene Grenaa
Grenaa og Skanderborg/Odder politikredse skal fremover betjenes fra Århus om natten.
Når borgerne i Grenaa, Odder og Skanderborg fremover ringer til politiet, er det ikke nødvendigvis en lokal betjent, de får i røret.
Politiet i Grenaa og i Skanderborg/Odder har netop indgået en aftale med Århus Politi. Aftalen betyder, at de to politi- kredse fremover skal betjenes fra Århus natten til mandag, tirsdag, onsdag og torsdag mellem klokken 23 og 07.
Med den nye aftale vil alle opkald i de tre politikredse automatisk blive dirigeret til poligården i Århus, hvorfra samtlige patruljevogne også styres. Ressour- cerne fra administrationen i Grenaa og Skanderborg/Odder vil derefter overgå til patruljering.
Ifølge Århus-politimester Jørgen Ilum er det endnu ikke besluttet, hvornår det nye samarbejde begynder.