Århus Mejeri lukker

165 ansatte på Århus Mejeri mister deres arbejde. Arla Foods har idag meddelt at de lukker mejeriet.

Århus Mejeri der producerer mælk lukker den 4. oktober - og flytter produktionen til stormejerierne i Christiansfeldt og Hobro.

165 ansatte skal nu til at se sig om efter et andet job.

For tre måneder siden kom det frem at eet af de jyske mejerier ville blive lukket - og det bliver altså Århus Mejeri - er det nu besluttet.
Mejerigiganten mangler penge og skal derfor spare 250 millioner kroner.

Lukningen betyder at århusianerne ikke længere kan få frisk mælk produceret i Århus.