Århus klar til stort skibstræf
Borgmestertale og kanonbrag skød Ship Ahoy i gang i dag.
Ship Ahoy er klar til i de kommende dage at invitere flere hundrede tusinde skibsinteresserede til Århus Havn. Århus-borgmester Louise Gade stod for den officielle del af åbningen, da hun kun kort efter klokken 11 i formiddag klippede åbningssnoren. Derefter skød Ship Ahoy med en skibskanon arrangementet i gang med bulder og brag.
I løbet af i dag sejler flere af Ship Ahoys allerstørste skibe ind i Århus Havn. Filmentusiaster vil blandt andet kunne genkende den to-mastede brigantine Eye of the Wind, der blev bygget i 1911. Skibet er berømt for sine mange film- og tv-roller, og det har blandt andet medvirket i "Den Blå Lagune" med Tommy Lee Jones i hovedrollen samt Ridley Scotts "Q White Squall".
TV 2 / ØSTJYLLAND har meget mere om åbningen af Ship Ahoy i aftenens udsendelser.