Århus Festuge får gigantisk rød sofa
Ny festuge-sponsor bygger verdens længste sofa.
BoConceptet er ny sponsor til Århus Festuge.
Foruden at yde et økonomisk bidrag til Århus Festuge, arbejder de samtidig sammen med Guinness Records om at lave verdens længste sofa, som kommer til at stå til rådighed i festugen på Store Torv. Sofaen bliver naturligvis rød.
Den røde farve er en del af Festugens nye tiltag: "Den røde rute".
Den røde rute kommer til at fungere som en form for guide eller rød tråd gennem Århus. Ruten er i alt 4,6 km.
Erhvervslivet får også mulighed for at støtte op omkring Rød Rute. Den godt 4,6 km lange rute bliver sat til salg i bidder på minimum 100 meter til en pris af 10.000 kroner. Det fortælles i en pressemeddelelse fra Festugesekretariatet. På den måde kan erhvervslivets også være med til at gøre ruten rød og underholdende.
De første 100 meter er allerede afsat til Bruuns Galleri.