Århus Charter solgt

Solgt til dansk rejseselskab

Århus Charter, der sidste år fejrede 25 års jubilæum, er blevet solgt.

Køberen er endnu ukendt for offentligheden, men vil blive præsenteret på et pressemøde i Aarhus i morgen. Den nye ejer skulle dog være et andet dansk rejseselskab.

- Vi vil meget gerne vente med at fortælle mere om salget, siger indehaver Ulla Sæt Andersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Århus Charter blev stiftet af søstrene Jette Rantala og Ulla Stæt Andersen, som har drevet selskabet siden 1988.

Sidste år kom selskabet ud med et overskud på 1,8 million kroner.