Årets mest læste historier

Se hvad der hittede på tv2oj.dk

Hjuldamperen Hjejlens nedsejling af en familie på kanotur var den historie, der hittede allermest på tv2oj.dk i det år, der snart er gået, siden den nuværende hjemmeside havde premiere.

Den højdramatiske video distancerede alle øvrige nyheder i løbet af 2011 - i hvert fald målt på popularitet blandt brugerne af hjemmesiden.

Heldigvis for familien i kanoen slap alle helskindede fra uheldet.
Nederst på denne side kan du se en oversigt over de fem mest populære net-nyheder og de fem mest sete tv-indslag i vores videoarkiv.

Blandt tv-indslagene er det især bemærkelsesværdigt, at tre af de fem historier omhandler fodboldklubben AGF. Og alle tre AGF-historier er fra første halvdel af året, hvor det aarhusianske fodboldflagskib endnu spillede i 1. division og altså ikke havde taget hul på den nuværende tilværelse i Superligaen.

Måske skyldes tv-indslagenes popularitet, at de hårdt prøvede AGF-fans ikke var vant til så megen tv-omtale i de landsdækkende medier, mens klubben spillede i 1. division?

De fem mest læste net-historier:

1: Video: Sejlet ned af Hjejlen
2: Se de østjyske valgresultater
3: Se: Haj i Grenaa Havn
4: Ulovlige terrasser
5: To mænd dræbt i stjålet bil

De fem mest sete tv-indslag:

1: Sikker sejr til AGF
2: Randers FC mod AGF
3: Nyt magasin for homoseksuelle
4: Tosset med Lego
5: Første træning i AGF