Anklager kræver fængsel for vanrøgt: Hunde blev skudt og slået

Dyrenes Beskyttelse kalder sag om 61 vanrøgtede hunde fra Gjerlev nord for Randers for særdeles grov og har på baggrund af sagen selv ansat en medarbejder til at opspore hvalpefabrikker

Tilbage i februar sidste år fandt politiet 45 afmagrede hunde, samt 16 døde hunde i Gjerlev nord for Randers. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Kravet er fængselsstraf, når sagen mod en 71-årig kvinde tiltalt for vanrøgt af 61 hunde onsdag indledes ved Retten i Randers.

Kvinden er tiltalt for at have udsat dyrene for groft uforsvarlig behandling, fordi mange af dem var afmagrede og syge.

Læs også Hunde blev mishandlet: Sådan har de det i dag

Et særligt groft tilfælde var ifølge anklageskriftet tævehunden Lilli, der havde fået en metalfjeder kilet ind mellem hundens kindtænder.

Det forhindrede hunden i at indtage føde.

Hundene her var blandt dem, der blev fundet på hvalpefabrikken i Gjerlev nord for Randers tilbage i februar.  Foto: Dyrenes Beskyttelse

Skudt og slået

16 af hundene var ifølge anklagen aflivet af den 71-årige kvinde ved hjælp af slag i hovederne og skud fra en salonriffel.

Anklager Marianne Birch, Østjyllands Politi, oplyser til Ritzau, at hun kræver den tiltalte idømt fængselsstraf og frakendt retten til at have med dyr at gøre.

02:31

VIDEO: Hunde blev mishandlet: Sådan har de det i dag. her kan du se, hvordan det gik et par af hundene fra den omtalte sag fra Gjerlev. Videoen er fra den 23. april 2018.

Luk video

Næststørste sag om vanrøgt af hunde

Sagen her fra Gjerlev nord for Randers betegnes af Dyrenes Beskyttelse som den næststørste sag om vanrøgt af hunde.

Læs også Aflivede hunde med riffelskud og slag: Gjerlev-par tiltalt for dyremishandling

Den overgås kun af en sag fra 2015, da man fandt 91 afmagrede og syge cockerspaniels i en kennel i Hyllinge ved Næstved.

- Det er en virkelig grov sag, og det afspejler sig også i anklageskriftet, som vi er meget tilfredse med, siger direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

Kvinden er tiltalt for at have foretaget erhvervsmæssig opdræt og handel med hunde uden at have tilladelse til det.

Læs også Kritik af smileyordning: Løser ikke problem med hvalpefabrikker

Dyrenes Beskyttelse mener, at der er tale om en såkaldt hvalpefabrik, hvor ejeren har avlet et stort antal hvalpe udelukkende med profit for øje.

Særlig efterforsker ansat

Organisationen har de senere år oplevet en fordobling i antallet af henvendelser om mulige hvalpefabrikker.

Det har ført til, at man nu har ansat sin egen efterforsker.

Læs også Buller blev vanrøgtet men har nu fundet hundelykken igen

- Vi har selv måttet ansætte en efterforsker for at få gravet i nogle af de her sager. Men reelt er det jo en opgave for politi og Fødevarestyrelsen, siger Britta Riis.

På et år har den private efterforsker opsporet 80 sager om formodede hvalpefabrikker. 38 sager er videregivet til Fødevarestyrelsen, mens fire sager er politianmeldt.

Læs også Sådan ved du, at du ikke køber en hvalp fra en hvalpefabrik

- Det er et kæmpeproblem og noget, myndighederne bør have vedvarende fokus på, mener Britta Riis.

Desuden bør det ifølge foreningen være lovpligtigt, at alle sælgere af hundehvalpe registreres.

Retten i Randers ventes at afslutte sagen på fredag.

03:16

VIDEO: Lokalsamfundet i landsbyen nær Randers var chokeret efter de to fund af mishandlede hunde. Se video fra den 8. marts 2018 her.

Luk video