Aktionærer holder vejret
Massivt Vestas-kursfald er afløst af stilhed
13. jan 2012, kl. 10:03
Mere end 30 dage gammel
Massefyringer, nedskæringer og milliardbesparelser i Vestas har kostet på aktiekursen.
Men fredag morgen sundede aktionærerne sig på gårsdagens dårlige nyheder.
Aktiekursen i verdens største vindmølleselskab ligger efter en halv times handel og vipper omkring en stigning på en procent. En aktie kan købes for omkring 59 kroner.
Torsdag så det helt anderledes ud. Her måtte koncernchef Ditlev Engel melde ud, at 2335 ansatte skal fyres - de 1300 fyringer kommer til at ske i Danmark.
Det budskab fik aktionærerne til at sælge ud af selskabets aktier. Og kurserne rutsjede ned med 7,1 procent til kurs 58,50.