Åkrogen blandt verdens bedste strande
En canadisk avis placerer stranden ved Åkrogen i Århus på top ti over verdens bedste - mest på grund af nøgne mennesker.
31. jul 2008, kl. 08:24
Mere end 30 dage gammel
Nøgen dansk hud er åbenbart populært i Canada. I hvert fald er det en af hovedgrundene til, at skribenten Bert Archer fra Toronto-avisen The Globe and Mail, mener, at stranden ved Åkrogen er en af verdens ti bedste strande.
I en artikel i avisen skriver han blandt andet, at der efter hans mening ikke er noget smukkere end en nøgen dansker, og at der ikke skal meget til før danskerne smider tøjet. Desuden roser han strandens afsides beliggenhed.