AGF sendte Fremad ud af pokalen i målrigt lokalopgør

Aarhus Fremad fik budt storebror op til dans i onsdagens aarhusianske pokal-opgør, men AGF var kølige og kørte en sikker sejr på 5-1 hjem

Der var lokaldyst på Ceres Park, da Aarhus Fremad og AGF tørnede sammen. Her viste AGF sig som en for stor mundfuld for bysbørnene, der måtte se sig slået med 5-1.

Aarhus Fremad-fansene var mødt talstærkt frem til dagens lokalopgør, og de omkring par hundrede sort-gule tilhængere sang utrætteligt hele kampen igennem.

1 af 2

Aarhus Fremad lagde ud helt som de havde varslet, nemlig med et optimistisk og pressende spil, og masser masser af bolde op mod angriberne Morten Bundgaard og især fyrtårnet Christian Nissen, holdets topscorer.

De par hundrede sort-gule Aarhus Fremad-fans, der havde taget den korte tur fra Aarhus Nord, sørgede for at sætte lidt kulør på nogle ellers komplet stemningsforladte tilskuerpladser på Ceres Park. De vedvarende slagsange var med til at fyre op under Riisvangen-drengene, der satte sig totalt på spillet i kampens indledning.

Aarhus Fremad-fansene var mødt tilstærkt op til kampen, hvor de sort-gule formelt var hjemmehold.

Stærk start af Aarhus Fremad

Flere gange blev Oscar Whalley testet i kampens indledning, dog uden han for alvor var i fare for at indkassere et mål.

Men efter godt et kvarter kom Aarhus Fremads Morten Bundgaard frem til ‘hjemme’holdets (trods kampflytningen til Ceres Park, var Aarhus Fremad stadig formelt hjemmehold) hidtil største forsøg, da han opsnappede en retur på kanten af det lille målfelt og fik sendt en afslutning lige over AGF-målet.

AGF tog têten

Men som første halvleg skred frem, slap luften en smule ud af en ellers meget energisk Aarhus Fremad-ballon, og AGF bevægede sig længere og længere op ad banen. Det betød et par farlige afslutninger fra distancen fra både Mustafa Amini og nyerhvervelsen Ryan Mmaee.

AGF havde givet flere af de unge talenter chancen fra start. Benjamin Hvidt, Daniel Thøgersen, Kasper Lunding og Magnus Kaastrup startede således alle inde.

Sidstnævnte var i slutningen af første halvleg tæt på at drible sig forbi Fremad-keeper Aleksander Stankovic, men det unge offensivskud lykkedes ikke med at få bolden i netmaskerne.

Efter 41 minutter smed Dino Mikanovic et perfekt indlæg ind foran Fremad-målet, og så kunne netmaskerne for første gang blafre. Mustafa Amini kunne helt umarkeret løbe ind og sætte pandebrasken på bolden, og så var AGF på 1-0.

I anden halvleg kom Aarhus Fremad atter ud med masser af energi og fik lidt af spillet tilbage for deres fødder. Efter en times spil var Mathias Nygaard tæt ved at heade en udligning i mål, men Oscar Whalley reddede.

Dobbelt australsk målscorer

Men som tilfældet også var i første halvleg, så satte Mustafa Amini endnu en kæp i Aarhus Fremad-hjulet.

Magnus Kaastrup afdribler et par mand på kanten af feltet og så havner bolden for fødderne af den australske midtbanemand, der elegant smyger bolden op i det fjerneste hjørne.

Læs også Minut for minut: AGF sejrede mod lokalrivaler i målfest

Ti minutter senere var rollerne byttet om. Her fik Magnus Kaastrup nemlig lov til selv at at prikke bolden i nettet på et fornemt forarbejde fra Amini.

Første mål af nyindkøb

Unge Magnus Kaastrup var også tæt på at blive dobbelt målscorer, da han efter 80 minutter hamrede bolden på stolpen.

Men i stedet blev den opsnappet af Ryan Mmaee, der kunne notere sig for sit første mål i AGF-trøjen.

Selvsamme Mmaee kunne fik også scoret sit andet mål da han han med tre minutter igen kunne lukke kampen.

Jubel i Fremad-lejren

Indimellem de to mål fra den belgiske angriber, fik Aarhus Fremad-fansene dog også mulighed for at juble, hvilket de også udnyttede. Topscorer Christian Nissen var tæt på at sende et ekvilibristisk saksespark i mål, men afslutningen gik lige forbi stolpen.

Her var Frederik Høgh dog hurtigt over bolden, og så kunne han sende en trøstescoring i kassen, til stor glæde for 'hjemme'holdets fans. 

AGF vandt 5-1 i en kamp, hvor bysbørnene ellers fik leveret et respektabelt indtryk både på og uden for banen, men hvor Superligaens øjeblikkelige nummer 4 viste rutinen og sikkert kørte sejren hjem.

Dermed er 'De Hviie' klar til fjerde runde af årets pokalturnering.

Aarhus Fremad - AGF 1-5 (0-1)

0-1: Mustafa Amini (41. min.)
0-2: Mustafa Amini (64. min.)
0-3: Magnus Kaastrup (71. min.)
0-4: Ryan Mmaee (80. min.)
1-4: Frederik Høgh (86. min.)
1-5: Ryan Mmaee (88. min.)

Tilskuere: 2.103