AGF og AC Horsens delte
AGF var foran langt hen ad vejen, men AC Horsens fik kæmpet sig tilbage
Der var østjysk drama for alle pengene, da CASA Arena i Horsens søndag lagde græs til kampen mellem AC Horsens og AGF.
En AGF-sejr kunne for alvor få det til at dufte af oprykning i Smilets By, mens AC Horsens med en sejr faktisk kunne spille sig ind i topkampen.
Det endte uden sejr til nogen af holdene, da de to hold spillede 1-1.
Se: Staff er klar til Horsens-brag
Kim Aabech bragte AGF foran på et straffespark, som AC Horsens-spillerne bestemt ikke mente skulle være dømt. Det var ti minutter før pausen.
AC Horsens havde de fleste tilbud i en ellers chancefattig affære, og derfor var det heller ikke ufortjent, at André Bjerregaard kunne udligne til 1-1 på et flot spark i det 83. minut.
Resultatet er til at leve med for begge hold, selv om både AGF og AC Horsens virkelig kunne have brugt sejren.
Status er nu, at AGF er på den sidste oprykningsplads, tre point foran Lyngby, som endda har spillet en kamp mere.
AC Horsens er syv point efter AGF og har ligeledes spillet en kamp mindre end 'De hvi'e'.