AGF giver ryggen til Red Barnet

Låner sponsorplads ud til kamp mod Silkeborg

AGF-spillerne har til mandagens superligakamp ude mod Silkeborg Red Barnets logo bag på trøjen.

Hjælpeorganisationen har ifølge AGF, der for tiden mangler en rygsponsor, takket ja til klubbens tilbud om at blive eksponeret bag på AGF's trøje, så der kan komme endnu mere fokus på hungerkatastrofen på Afrikas Horn.

- Vi har en af de mest eksponerede trøjer i Danmark, og vi forventer da også, at vi snart finder frem til en aftale med en samarbejdspartner om eksponering på ryggen. Men indtil det sker, har vi valgt at tilbyde ryggen til Red Barnet og på den måde hjælpe med at sætte fokus på hungerkatastrofen og landsindsamlingen den 4. september, siger AGF's kommercielle direktør, Jørn Klinge, i en pressemeddelelse