Afviser nye sommerhuse
Miljøministeren vendte i dag tommelfingeren nedad over for Grenaas ønske om et nyt sommerhusområde.
Grenaa Kommune får ikke lov til at anlægge et nyt sommerhusområde.
Kommunen havde ellers sat næsen op efter 500 nye sommerhuse langs kysten syd for Grenaa. Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) har nemlig meldt ud, at han for at hjælpe hårdt trængte udkants- kommuner er villig til at dispensere fra gældende reglerne om, at der ikke må bygges sommerhuse mindre end tre kilometer fra kysterne.
Miljøministeren besøgte Grenaa i dag, og her vendte han tommelfingeren nedad over for kommunens ønske om et nyt sommerhusområde. Trods Hans Chr. Schmidts dispensation kræver han nemlig stadig, at der ikke må bygges indenfor en afstand på 300 meter til stranden - og det krav overholder sommerhusområdet ved Grenaa ikke.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.