Afviser aldersdiskrimination
Regionsrådsformand afviser aldersdiskrimination af ældre over 80
Syge borgere over 80 år bliver ikke udsat for aldersdiskrimination.
Sådan lyder meldingen fra regionsrådformand, Bent Hansen, efter en sosu-hjælper fra Silkeborg beskylder vagtlæger for at afvise at indlægge ældre over 80 år.
Ifølge sosu-hjælper, Grethe Nielsen, blev hun afvist, da hun forsøgte at få en vagtlæge til at indlægge en 83-årig kvinde:
- Jeg fortæller ham situationen. Jeg siger, at jeg tror, hun skal på sygehuset, og at jeg tror, hun har fået en hjerneblødning. Så får han cpr-nummeret, og så siger han: Jamen, hun vil ikke kunne blive behandlet, fordi hun er over 80, fortæller Grethe Nielsen til DR Østjylland.
Ifølge radioen afviser Bent Hansen dog den beskyldning, og han siger, at der bliver taget stillingen til hvad personen fejler og ikke alder.