Aflyser alle tog-afgange
Togselskaberne DSB og Arriva har aflyst alle afgange på grund af væltede træer.
8. jan 2005, kl. 18:54
Mere end 30 dage gammel
Den voldsomme storm har fået tog- selskaberne DSB og Arriva til at aflyse alle afgange på en række ruter.
Allerede midt på eftermiddagen aflyste DSB al kørsel på strækningen Århus-Langå-Struer. Træer, der var væltet ned over skinnerne, gjorde det umuligt at komme frem.
Få timer senere meddelte Arriva, at selskabet har aflyst alle afgange på strækningen fra Århus og Silkeborg til Skjern i Vestjylland. Det samme gør sig gældende for DSB's tog på ruten Århus-Aalborg.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.