Ældre skal prøve Noma-koks mad

Skanderborg Kommune har inviteret byens ældre til at smage på efterårs- og vintermenuen

Arkivfoto

Den tidligere Noma-kok Søren Westh samarbejder med Skanderborg Kommune om den mad, kommunen leverer til de ældre.

Og på torsdag skal 16 af de ældre så til Søkilde Plejehjem, for at smage på, hvad kokken har fået ud af anstrengelserne.

Her præsenteres efterårs- og vintermenuen nemlig for nogle af de ældre, der senere skal spise maden dagligt. Det oplyser Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Søren Westh har samarbejdet med Skanderborg Kommune i længere tid, og han har blandt andet også holdt en køkkenskole for køkkenpersonalet i flere plejecentre i kommunen.

Se: Noma-mad til ældre borgere

Det er for sent at tilmelde sig prøvesmagningen på nuværende tidspunkt.