AC Horsens sælger tribune

Navnerettighederne til en del af klubbens hjemmebane er blevet solgt

Foto: visualisering, AC Horsens

Firmaet Flextek Stålreoler A/S har købt navnerettighederne til Øst-tribunen på AC Horsens hjemmebane, Casa Arena Horsens.

Fra i dag hedder tribunen derfor Flextek Stålreoler Tribunen. 

AC Horsens' direktør, Henrik Ravn, er glad for, at Øst-tribunen nu har fået nyt navn.

- Det er ingen hemmelighed, at det har været en udfordring at sælge tribunesponsoraterne i en svær finansiel tid, men vi har haft en konstruktiv dialog med Flextek Stålreoler A/S, og vi glæder os over, at begge parter har fået en god aftale, siger han til klubbens hjemmeside.